I forbindelse med Frederikssund Sangforenings 150 års jubilæum markerede foreningen det runde tal med udgivelsen af et jubilæumsskrift.
Hvis din far, morfar, farfar eller tipoldefar har været med i Frederikssund Sangforening, så møder du måske ham og hans gode venner i Frederikssund Sangforenings 150 års jubilæumsbog.
Eller du er måske bare interesseret i et stort kapitel af Frederikssunds historie?
Er det for eksempel rigtigt, at Adolf Hitler hang ud af et vindue på Falkenborgskolen?
Eller er det rigtigt, at man skulle være medlem af Frederikssund Sangforening for at gøre sig håb om en plads i byrådet?
Læs om det og meget andet og glæd dig til de mange historiske billeder i bogen, der er skrevet af Knud Christoffersen, Finn Vistisen og Kåre Olofsen.
Den kan købes i Thinghøjs Boghandel, Jernbanegade 6 A, 3600 Frederikssund for 95 kr.
Du kan også få sendt bogen ved at ringe til Thinghøjs boghandel 47315904 eller sende en mail til:
4678@bogpost.dk.
Det koster 125 kr., og så er portoen betalt.
Hvis du har masser af tid, kan du også hente jubilæumsskriftet her, men så går du glip af det pæne omslag og det pæne tryk.
Guidos bedrift
En gæv, gammel sømand, Guido, som desværre ikke mere er iblandt os, påtog sig på et tidspunkt at fremstille en større samling af håndlavede sangeremblemer i filt, der forestiller Frederikssund Sangforenings logo, Lyren.
Ved særlige lejligheder, f.eks. ved offentlige koncerter eller når sangerbrødrene samles til specielt festlige sammenkomster, bæres logoet i venstre brystlomme på den hvide skjorte.
På den måde har Guido indskrevet sig som et lille hjørne af foreningens historie.
Som et kuriosum skal det nævnes at dirigentens emblem i særlig grad er fremhævet med ægte sølvindvirkning.